Skip til hoved indholdet Kontakt os Kontakt os

Jeg flytter ind

Vælg nedenfor

Hvis du har sagt ja til at modtage lejekontrakten digitalt, vil du modtage den i en e-mail med overskriften penneo. Du skriver under digitalt ved brug af dit NemID.

Hvis du ikke har givet samtykke til digital kommunikation, modtager du lejekontrakten med posten og skal selv sørge for at scanne eller returnere hele lejekontrakten med din underskrift. Du kan altid ændre dit samtykke til digital kommunikation på Mit BoligNæstved.

Samtidig med lejekontrakten vil du blive opkrævet første måneds husleje og indskud/depositum.

Kan min ægtefælle/samlever efterfølgende komme på lejekontrakten?

Ja – samlever skal have være tilmeldt på adressen i 2 år forinden. Dokumentation af folkeregisterattest/bopælsattest skal fremvises, hvorefter man vil modtage et tillæg til sin lejekontrakt.

Du kan få udleveret nøglerne den dag, hvor din lejekontrakt begynder f.eks. den 1. i en måned.
Det nærmere tidspunkt for udlevering af nøgler aftaler du med vores fælles driftsteam

Ved udlevering af nøgler, afholdes der et indflytningssyn.

Her gennemgår du sammen med ejendomsfunktionæren din bolig, for at sikre, at den lever op til den vedligeholdelsesstandart, der er vedtaget i afdelingen. Det forventes at tage en time.

Indskud

Når du har fået tildelt en bolig, skal du betale et indskud.
Indskuddet er IKKE forudbetalt husleje, men er begegnet ud fra den sum, byggeriet i sin tid har kostet at opføre.

Derudover kan der også være foretaget beregninger af indskuddet efterfølgende. Hvis det er tilfældet, vil der være en ekstra linje på din lejekontrakt, hvor der står forhøjet indskud.

Depositum

Hvis du har fået tildelt en ungdomsbolig med depositum, er der heller ikke tale om forudbetalt husleje.

Det er vigtigt, at du har en indboforsikring (familieforsikring), der omfatter alle dine ejendele og dækker skader efter brand, vandskade, storm eller tyveri. Forsikringen bør også dække rengøring og flytning af dit indbo efter en eventuel vandskade eller brand.

Du skal selv forsikre dit indbo

Tal med dit forsikringsselskab, så du er sikker på, at du har den rigtige forsikringsdækning til dig og din familie.

Forsikring af bygninger

Vi har tegnet en fælles forsikring for alle afdelinger, som dækker bygninger, hårde hvidevarer, maskiner og det inventar, der tilhører BoligNæstved.

Opstår der skader i eller omkring din bolig, skal du hurtigst muligt anmelde det til dit driftscenter. Gør du ikke dette, kan du risikere at komme til at hæfte for eventuelle merudgifter som følge af den manglende anmeldelse.

Bygningsforsikringen dækker ikke dit indbo. Heller ikke det, der står i udhuse, kælder- eller loftsrum. Hvis der opstår brand i din bolig, dækker den fælles bygningsforsikring de fysiske rammer, dvs. boligen, men ikke dit indbo.

Find tjeklisten her

Tjekliste

Klik her
Bliv ansøger

Kindhestegade 12,1

4700 Næstved

Telefon: 55 75 06 00
info@bolignaestved.dk

TELEFONTID

Administrationen:

Mandag - onsdag:9:00 - 12:00
Torsdag:9:00 - 12:00 og 15:00 - 17:30
Fredag:Lukket


Driftscentre:
Mandag - fredag:8.30 - 10.00

Personlig betjening kun efter forudgående aftale (bestil tid)

GENVEJE