Skip til hoved indholdet Kontakt os Kontakt os

Gode råd om skadedyr

Først og fremmest: Tag selv ansvar!

Konstaterer du et skadedyrsangreb, må du som lejer i første omgang selv forsøge at få bugt med skadedyrene.
Du kan få mange gode tips på Bolius.dk eller kontakte dit driftscenter, hvis du har brug for råd og vejledning.


Mus og rotter m.v.

Skadedyr som mus og rotter er blevet et stort problem, ikke bare i BoligNæstved, men i Danmark generelt. Der er mange ting, der tiltrækker skadedyr, og for at sikre en optimal forebyggelse og bekæmpelse er der brug for, at alle er opmærksomme og yder en ekstra indsats. Følg derfor disse retningslinjer:

  • Sikre at spiseligt affald eller foder ikke er tilgængeligt for skadedyrene, dvs. mad og restaffald må ikke henstilles uden for boligen, men skal henkastes i de respektive molokker/containere
  • Undgå at lægge mere mad ud til fuglene end de kan spise. Læg maden på foderbræt og ikke på græsset eller fliserne
  • Undgå rod i din have og omkring lejemålet generelt
  • Der må ikke smides køkkenaffald i haveaffaldet
  • Undgå at opbevare madvarer, hunde- katte-, fuglefoder mm. i udhusene. Selv blomsterløg er lækkerbiskner for mus og rotter!
  • Tæt beplantning omkring lejemålet kan fungere som gemmesteder for skadedyrene og derfor bør buske og bedes holdes omkring 50 cm til 100 cm fra muren. Efeu bør fjernes, da bunddækket tit bliver så tæt, at skadedyrene kan grave huler og gange i fred
  • Klatreplanter og anden bevoksning op ad facaden skal beskæres således, at der min. er 50 cm op til tagrenden.

Husk !!! Hvis du ser rotter eller spor efter rotter, skal du straks indberette det til Næstved Kommune: anmeld rotter

Duer

Duer og andre større fugle kan være generende. Vær bevidst om hvordan du fodrer fuglene, så de større fugle ikke tiltrækkes unødigt meget.

Myrer

Vær opmærksom på hvad du har af uindpakkede madvarer, søde sager m.v. rundt om i din bolig.
Har du fået besøg af myrer indendørs, er det en god ide at sætte myrelokkedåser de steder, hvor myrerne bevæger sig.
Har du fået myrer udendørs, kan du fx bekæmpe myrerne med kogende vand.
Læs mere her: bolius.dk - myrer

Væggelus

Man får typisk væggelus med hjem fra ferie. Når du kommer hjem, kan det derfor være en god ide at pakke din kuffert ud og vaske alt tøj med det samme ved minimum 60 grader.
Konstaterer du alligevel væggelus i din bolig, skal du straks kontakte BoligNæstved, da det ikke er noget man selv kan bekæmpe.
Læs mere her: bolius.dk - væggelus

Sølvfisk

Hvis du har rigtig mange sølvfisk i den bolig, kan det være et tegn på, at du har fugtproblemer fx på grund af utætte rør eller dårlig udluftning.
Sølvfisk er fuldstændig uskadelige for mennesker og dyr og reelt mest til ulempe for dem, der opbevarer frimærke- eller bogsamlinger for fugtigt.
Læs mere her: bolius.dk - sølvfisk

Skægkræ

Har du fået besøg af et lille insekt, der minder om sølvfisken, men i stedet har lange antenner og haletråde så lange som hele kroppen? Så har du med stor sandsynlighed fået skægkræ i din bolig. Og du er langt fra den eneste!

Skægkræet er på få år gået fra at være nærmest ukendt til at være i kraftig vækst i Danmark.
Skægkræ lever godt i papmateriale og kommer derfor oftest ind i boligen via f.eks. flyttekasser eller kasser med madvarer osv.
Selvom skægkræet hverken er farligt for mennesker eller dyr, kan det være irriterende at få inden for døren, så hvordan kan du slippe af med kræet eller ligefrem undgå dem?

Start med at ændre den måde, du pakker ud på. Pak ud uden for boligen og kom pappet direkte i containeren (eller opbevar det i skuret indtil der er afhentning af storskrald). På den måde kan du minimere risikoen for at få skægkræene inden for døren.
Støvsug, så meget du orker og tør ofte paneler og reoler af. På den måde fjerner du simpelthen en stor del af den mad, som skægkræet lever af. Samtidig kan du være heldig at fjerne de voksne skægkræ samt de æg, de har lagt i dit hjem.

Gode råd i kort form:

  1. Undgå fugt
  2. Luft ud
  3. Få varmet dit hjem op
  4. Støvsug og gør rent
  5. Skil dig af med madvarer, som de skæggede kræ er gået i
  6. Sørg for at pakke din tørre madvarer såsom mel og gryn ind i lufttætte bøtter
Bliv ansøger

Kindhestegade 12,1

4700 Næstved

Telefon: 55 75 06 00
info@bolignaestved.dk

TELEFONTID

Administrationen:

Mandag - onsdag:9:00 - 12:00
Torsdag:9:00 - 12:00 og 15:00 - 17:30
Fredag:Lukket


Driftscentre:
Mandag - fredag:8.30 - 10.00

Personlig betjening kun efter forudgående aftale (bestil tid)

GENVEJE