---
title: "Gode råd om energi og indeklima"
date: "2026-10-28"
created: "2025-08-08"
---

# Gode råd om energi og indeklima

[Hjem](https://bolignaestved.dk/)

                    [Jeg er beboer](https://bolignaestved.dk/jeg-er-beboer)

                    [Jeg bor her](https://bolignaestved.dk/jeg-er-beboer/jeg-bor-her)

                [Gode råd om energi og indeklima](https://bolignaestved.dk/jeg-er-beboer/jeg-bor-her/gode-raad-om-energi-og-indeklima)

*Kilde: Videncentret Bolius* [*www.bolius.dk*](http://www.bolius.dk/ "Bolius")

**Et lavere energiforbrug er både en fordel for din økonomi og for miljøet**

**Tips, som kan hjælpe dig med at reducere dit el-forbrug i hverdagen**

- Sluk for apparater, som står på standby. Mellem 10 og 15 procent af en husstands elforbrug bruges på standbyfunktionen
- Fyld vaske- og opvaskemaskinen helt op, og vask tøjet ved en lavere temperatur
- Undgå at bruge tørretumbler, hvis du har mulighed for at tørre tøjet udenfor
- Læg låg på gryderne, når du laver mad, og brug mindre vand, når du koger æg, kartofler m.m. Hvis du koger kartofler i 1-2 dl vand i stedet for at fylde gryden op, reducerer du elforbruget med 30 procent. Det kan også betale sig at have de rigtige gryder til det rigtige komfur. Bunden på gryder og pander skal være plane for at udnytte varmen optimalt
- Hvis du forvarmer en ovn i forbindelse med bagværk eller madretter, kan du overveje muligheden for at lave flere retter, mens ovnen alligevel er varm
- Sluk for lyset, når du ikke bruger det og brug LED-pærer i alle lamper
- Udnyt dagslyset. Flyt arbejds-, læse- og legepladser hen til vinduet. De fleste husholdninger kan spare 15-20 procent på elforbruget til lys, uden at det går ud over kvaliteten
Tjek din aftale med elselskabet. Det kan ofte betale sig at flytte sit elforbrug udenfor nettets spidsbelastninger, der typisk ligger morgen, middag og aften. Det kan du for eksempel gøre ved at flytte vask, opvask og tørretumbling til efter kl. 20.

**Hold det rette indeklima**

- Det er vigtigt at have den rigtige temperatur i sin bolig. Alt efter rumtype ligger den indendørs på 19-21 grader
- Når du lufter ud om vinteren, bør du gøre det kraftigt, men i kort tid. Så når vægge og andre indvendige bygningsdele ikke at blive for kolde og dermed svære at varme op igen
- Det er meget vigtigt, at du lufter grundigt ud tre gange dagligt. Skru helt ned for varmen, åbn vinduer og evt. døre, så du får gennemtræk. Udluftningen bør vare i 5-10 minutter. Luk døre og vinduer, og skru op for varmen igen

 ****

**Hold øje med dit varme-/vandforbrug**

Med digital adgang til dine forbrugsdata kan du holde øje med dit varme- og vandforbrug og træffe gode valg – både for din økonomi og miljøet. Adgangen afhænger af, om din bolig er tilknyttet Brunata eller BA Technologies.

*Brunata:*
 De fleste af vores lejere får afregning af vand og/eller varme fra Brunata. Med Brunata Online kan du følge dit forbrug i overskuelige grafer og tabeller, se udviklingen over tid og sammenligne med tidligere perioder.

Hvis du ikke allerede er tilmeldt, kan du kontakte Brunatas kundeservice på tlf. 77 77 70 00 eller kundeservice@brunata.com.

*BA Technologies:*

Er din bolig tilknyttet BA Technologies, kan du følge dit forbrug direkte på [Mit BoligNæstved](https://minside.bolignaestved.dk "Mit BoligNæstved"). Log ind og vælg **Mit Forbrug** for at se dine forbrugsdata og følge udviklingen.

**Hold øje med dit elforbrug**

De fleste af vores lejere får leveret strøm fra Andel. Du kan læse mere om hvordan du kan [følge dit forbrug her](https://andelenergi.dk/el/andel-energi-app/?_gl=1*3ghqlr*_up*MQ..*_gs*MQ..&amp;gclid=EAIaIQobChMIo_WC5NPeiwMVVE-RBR1t0h6dEAAYASAAEgIYPvD_BwE)

## Hvad kan du selv gøre?

### Gode råd

                                [Klik her](https://www.bolius.dk/10-nemme-raad-saadan-faar-du-et-bedre-indeklima-16475)

### Undgå fugtskader

                                [Klik her](https://bolignaestved.dk/p/MOLIRIMEDIA/8c9fde12-7394-413a-1c03-08ddde57396d)
