---
title: "Hjælp til Mit BoligNæstved"
date: "2025-12-09"
created: "2025-11-28"
---

# Hjælp til Mit BoligNæstved

Mit BoligNæstved er dit personlige område på vores interne beboerweb. Her kan du finde alle relevante oplysninger om din bolig og nemt komme i kontakt med boligselskabet, når det passer dig. På Mit BoligNæstved har du adgang til en række selvbetjeningsløsninger, som kan hjælpe dig med at håndtere dine daglige boligrelaterede behov.

[Hjem](https://bolignaestved.dk/)

                    [Jeg er beboer](https://bolignaestved.dk/jeg-er-beboer)

                [Hjælp til Mit BoligNæstved](https://bolignaestved.dk/jeg-er-beboer/hjaelp-til-mit-bolignaestved)

## Hjælp til Mit BoligNæstved

###

                                    Hvorfor skal jeg logge ind?

Når du logger ind, kan vi se, hvilken bolig du bor i. Derfor får du kun vist de oplysninger, der er relevante for dig på Mit BoligNæstved.

Når du er logget ind, slipper du for at udfylde alle oplysninger igen i vores formularer, f.eks. når du ansøger om noget, bruger andre selvbetjeningsfunktioner eller opsiger din bolig. Alt det, vi allerede ved om dig, bliver automatisk udfyldt.

###

                                    Er det dit første besøg på Mit BoligNæstved?

Første gang du skal bruge Mit BoligNæstved, bliver du bedt om at indtaste din e-mail. Herefter modtager du en mail med et link til Mit BoligNæstved og en vejledning til, hvordan du logger ind.

Hvis vi ikke har din mailadresse, vil du blive bedt om at udfylde en kort formular, som sendes til boligselskabet.

Din anmodning vil blive behandlet af en medarbejder inden for to arbejdsdage. Derefter vil du modtage et link til Mit BoligNæstved i din indbakke.

###

                                    Føj Mit BoligNæstved til din hjemmeskærm på telefonen

Du kan tilføje **Mit BoligNæstved** som en genvej på din hjemmeskærm på telefonen, så du kun er ét klik fra information og hjælp.

**Hvis du har en Iphone:**

1. Åbn Safari og gå til [https://bolignaestved.dk](https://bolignaestved.dk/)
2. Log ind på Mit BoligNæstved.
3. Tryk på Del-ikonet og vælg ”Føj til hjemmeskærm”. Hvis din telefon er af nyere model, skal du muligvis først trykke på de tre prikker nederst til højre i browseren.
4. Du har nu mulighed for at ændre navnet på genvejen.
5. Tryk derefter på ”**Tilføj**”.
6. Symbolet for Mit BoligNæstved vises nu på din hjemmeskærm som en webapp.

**Hvis du har en Android?**

1. Åbn Chrome og gå til [https://bolignaestved.dk](https://bolignaestved.dk/)
2. Log ind på Mit BoligNæstved**.**
3. Tryk på de tre prikker øverst til højre i browseren.
4. Vælg ”**Føj Til Startskærm**”.
5. Du har nu mulighed for at ændre navnet på genvejen.
6. Tryk derefter på ”**Tilføj**”.
7. Symbolet for Mit BoligNæstved vises nu på din startskærm som en webapp.

###

                                    Vi husker dig

Når du accepterer cookies på din computer, tablet eller telefon, husker vi dig. Det betyder, at du ikke behøver at logge ind med din e-mail hver gang, hvis du bruger Mit BoligNæstved fra den samme enhed.

Hvis du tilføjer Mit BoligNæstved til din hjemmeskærm på din telefon, er du kun ét tryk fra hjælp til boligen eller information om din bolig.

### Log ind på Mit BoligNæstved

Log ind her og skyd genvej til information, hjælp og service.

                                [Mit BoligNæstved](https://minside.bolignaestved.dk)

### Har du brug for hjælp til login?

Find vores vejledning her

                                [klik her](https://bolignaestved.dk/p/MOLIRIMEDIA/4798710f-aa98-497c-ae99-08de3554d60d)
