---
title: "Driftsleder søges"
description: "Vil du stå i spidsen for et driftscenter med dygtige medarbejdere og stor lokal forankring?"
date: "2026-07-15"
created: "2026-07-15"
---

[Hjem](https://bolignaestved.dk/)

                    [BoligNæstved](https://bolignaestved.dk/bolignaestved)

                    [Ledige stillinger](https://bolignaestved.dk/bolignaestved/ledige-stillinger)

                [Driftsleder søges](https://bolignaestved.dk/bolignaestved/ledige-stillinger/driftsleder-soeges)

# Driftsleder søges

*Vil du stå i spidsen for et driftscenter med dygtige medarbejdere og stor lokal forankring?*

I BoligNæstved søger vi en driftsleder til vores driftscenter i Birkehegnet. Du bliver en del af et team på 10 medarbejdere, som servicerer 1.026 boliger fordelt på 10 afdelinger.

Som driftsleder skaber du struktur, sikrer høj kvalitet i den daglige drift og er en synlig leder for medarbejderne i driftscentret. Du får en central rolle i samarbejdet med medarbejdere, beboere, afdelingsbestyrelser, håndværkere og administration. Sammen skal vi sikre, at vores boligområder fremstår attraktive, velfungerende og trygge for beboerne.

 **** **Dine opgaver**

Du får ansvar for at:

- Lede og koordinere medarbejderne i driftscentret
- Planlægge opgaver, ressourcer og bemanding
- Gennemføre MUS-samtaler og understøtte medarbejdernes udvikling
- Sikre høj kvalitet i den daglige drift og vedligeholdelse
- Samarbejde med beboere, afdelingsbestyrelser og administration
- Rekvirere og følge op på håndværkere og eksterne leverandører
- Bidrage til vedligeholdelsesplanlægning og udvikling af boligområderne
- Deltagelse i afdelingsmøder og bestyrelsesmøder efter behov

**Hvem er du?**

Vi lægger vægt på, at du:

- Har erfaring med ledelse eller koordinering af medarbejdere
- Er god til at skabe overblik og få tingene til at ske
- Kan samarbejde med både medarbejdere, beboere og eksterne samarbejdspartnere
- Kommunikerer tydeligt og respektfuldt og har gode IT-kundskaber
- Arbejder struktureret og følger op på aftaler
- Har kørekort og kan stille egen bil til rådighed

Branchekendskab er en fordel, men ikke en forudsætning. Det vigtigste er, at du kan skabe retning, samarbejde og resultater i hverdagen.

**Derfor skal du vælge os**

Hos os får du:

- Ansvar for driftscentret med reference til driftschefen
- Dygtige og engagerede medarbejdere
- Korte beslutningsveje og stor indflydelse på hverdagen
- En organisation med stærk lokal forankring
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- Et uformelt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og ordentlighed

**Løn og ansættelsesvilkår**

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge uden højeste tjenestetid. Der kan forekomme merarbejde og mødeaktivitet udenfor normal arbejdstid.

Løn og pension fastsættes efter overenskomsten mellem BL, Dansk Erhverv og Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning. Stillingen er indplaceret på grundlønstrin 5 for Ledende ejendomsfunktionær.

Månedslønnen udgør aktuelt 39.244 kr. ekskl. pension og valgfrie lønelementer. Hertil kan komme tillæg afhængigt af erfaring, kvalifikationer og kompetencer.

**Ansøgning og tiltrædelse**

Vi ønsker stillingen besat pr. 1. oktober 2026.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV senest den 16. august 2026 på **job@bolignaestved.dk**.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftschef **Brian Martin Brusen** på telefon **41 78 34 41.**

## Hvem er vi?

### Læs mere om BoligNæstved her

                                [Om os](https://bolignaestved.dk/MOLIRIPAGE/4108ac9f-ff08-414c-bb05-7e73e7f13f07)
